Kaffens rejse – fra bær til kaffekop

Det er kaffebønnen og ikke hele kaffebærret, der bliver til den velsmagende drik, efter at være blevet ristet, malet og brygget. Plukningen af kaffebærrene er yderst vigtig for kvaliteten af den færdige kaffe. De fleste kaffebær plukkes med håndkraft, mens røde og grønne bær adskilles fra hinanden. Denne proces har stor betydning for det endelige produkt.

Når kaffen er plukket lægges bærrene i blød, og de vaskes og renses for frugtkød. Herefter tørres kaffebønnerne i solen og sorteres efter farve og størrelse. Dette gøres stadig med håndkraft visse steder. Visse kaffebønner modnes i helt op til 8 år – men de kan også ristes indenfor et år.

Kaffebønnerne ristes ved ca. 200 grader under nøje omrøring, så ristningen bliver jævn.

Kaffebønnerne åbner sig og skifter fra den lyse grønne til den flotte brune kaffefarve, fordi den indvendige olie frigives. Denne olie giver grundsmagen til kaffen, som er forskellig fra kaffe til kaffe.

Kaffebønnen kan ristes meget eller lidt, hvilket også er med til at give den karakteristiske smag for den enkelte kaffe.

Kaffen smager af mest og bedst, når kaffebønnerne kværnes og brygges med det samme – eller inden for de første par uger efter ristning.

Der er mange varianter af kaffebønner, og de kan i udgangspunktet placeres i to kategorier: Arabica Kaffebønnen, som først blev dyrket på den arabiske halvø.
Robusta Kaffebønnen, som indeholder dobbelt så meget koffein. Bønnen findes i to varianter – grøn og rød. Den røde bliver typisk anvendt til finere kaffe grundet sit høje indhold af aromatisk olie og lave syreindhold.

De fleste af Lokalristeriets kaffebønnerer produceret og håndplukket med omtanke for både klode og mennesker. Så vores kaffe kan drikkes med både god samvittighed samtidig med at smagen er i top.

Velbekomme!