-
Sorø Akademi: Sorøs vartegn. Haven, hvor de overnaturlige forvandles til træstammer, når de rammes af solens første stråler efter kyndelmissenat. Kaffen er krydret og mørk som natten ved Sorø Sø. Den er derudover en blend af fem forskellige bønner: Fire Arabicabønner fra hhv. Brasilien, Tanzania, Guatemala og ? og en Robustabønne fra Indien.
-
Asser Riig opførte i 1142 Sorø Kloster og lagde grund til byen Sor - byen, der omkranses af søer, skov og mose. Han levede de sidste år som munk i klostret men kom aldrig til at opleve den gode kaffe, som er opkaldt efter ham. Kaffen er meget fyldig med masser af krop og en lettere chokoladeagtig smag.
-
Kendt for Herlufsholm og et øje med blæk En travl kvinde uden én dag med pjæk Hendes kaffe - hvis den fandtes i 1565 Burde være denne - så var hun tilfreds Hun brugte sit liv til andres bedste Som denne kaffe, vi nu skal riste Arabicakaffe fra Guatemalas mark Rund og blød med et lille spark
-
-
-
Med gode ben når du toppen i Plantagen Kondi og fokus påkrævet i øverste-etagen Men kommer du frem, får du betalt Udsigten er den bedste - i hvert fald lokalt Her med høj himmel og bred horisont Bør du nyde en kaffe-mastodont Med bønner fra verdens øst og vest Sikrer dig en kaffe, krydret, mørk og bedst Lokalristeriets version af en espresso
-
Fuchsiahaven ligger i Akademihaven i Søgade-enden. Her vokser over 50 år gamle fuchsiaer sammen med historiske, duftende roser. Gå en sanelig tur i denne smukke og duftende have, der er på sit højeste fra juni. Lys og blid espresso med tydelige noter af blomster og frugter.
-
Med sin grønne krop og et hoved af kobber Er den broen, der aldrig sover Til en verden af frisk havluft i røde kinder Til nye oplevelser, samtaler og minder Kaffen her gør det også sådan Viser vej mod en ny udsigt, et nyt land Med god crema og lang eftersmag Giver den oplevelser i mange lag
-
Han var Gøyes mand og makker Skolen og vi bukker og takker En adelsmand fuld af karakter Med kant og smag - som kaffen her Kroppen er stor og fyldig som få En eftersmag som ingen anden kan nå Klarer du Trolle-kaffens styrke Vil du aldrig anden drik dyrke
-
-
Spar emballagen med genbrugelige kaffedåser fra Lokalristeriet.
-
Strandkant - en is smelter i en børnehånd Kærester i vandet, tæt i både krop og ånd Rødspættefilet på kajen ved kanalen Nu mangler kun den gode kop til ganen Kaffe blid som lyset og de drivende skyer Gør dag til drøm i en af sommerens bedste byer Brasiliansk kaffe med duft af hasselnød Gør smagen af Karrebæk ekstra sød
-
Espresso - koncentreret livskraft. Ved Kongsøre huserer de hårdføre mandfolk. I skoven og på fjorden ser man jævnligt frømænd, som kastes ud fra helikoptere og gummibåde i alt slags vejr. Om sommeren er den smukke skov fyldt med børnestemmer, glade badegæster og andre naturelskere. Kaffen er en kraftfuld espresso, der kan få liv i en halvdød frømand. Den har varme noter i eftersmagen, som leder tanken hen på sommer og sol.
-
I den gamle papirmølle ved havn og by Spirer tanker, industri og kunst på ny En verden i verden - i beton og cement Skaber vækst og kultur, der bliver kendt Kaffen smager af Ethiopiens frugt og bær Lys og blid espresso, der elskes af enhver For som Møllen er kaffen klar Til alle der åbent sind og nye tanker har
-
Den nulevende komponist Hans-Henrik Nordstrøm inspireres ofte af den nordiske natur i sine kompositioner. Nyd de mange lag i kaffens smag, mens du går på opdagelse i Nordstrøms flerlagede og raffinerede klangunivers, hvor det emotionelle gerne er udgangspunktet. Fyldig og kompleks kaffe med god crema og en lang eftersmag.
-
Wildemoes fandt sit Waterloo efter en hård, ulige kamp mod den engelske flåde ved Odden, og godt hundrede år senere svømmede hårdføre kvinder fra Gniben til Jylland. Odden har en fantastisk natur og et særligt lys skabt af det lyse hav på begge sider. Kaffen har karakter, styrke og sjæl samt en blød, dyb afrunding.
-
H. C. Andersen og B. S. Ingemann nød deres kaffe på stedet, mens de drivende skyer inspirerede og blev til digte og salmer. Kaffen er blid som lyset og drivende, hvide skyer, og den har noter af hasselnød.
-
En aromatisk brise. Sidinge fjord blev dannet som inderlavning af en istidsgletsjer, der skød frem mod nordvest og oppressede randmorænebuen ved Vig. Jorden er mørk og frugtbar dyndjord med sandede partier. Kaffen er mørk som den frugtbare jord og har et varmt strejf af chokolade.
-
Dybt i Ulkerup skov vandrer de hvileløse sjæle fra den forsvundne landsby. Overleveringen siger, at man i særlige situationer kan opleve “sjælemøder”; hvor de hvileløse Ulkerupbønder mødes på tinge for at lægge råd. Kaffen er mørk og dyb med mystiske krydrede toner... man kan næsten høre sjælene hviske, når man drikker den.
-
Som et blidt fynsk forår, smyger den sig om tungen. Kaffen er en af vores lysere ristninger. Den er blid og frugtigt syrlig og har en markant ryggrad. Den er produceret af kvinder, til kvinder, og er uberørt af mænd.